Beretningen for klubåret 2002

 

Det har igen været et dejligt klubår, vi startede sæsonen søndag  17. marts med en lille træningstur og sluttede i klubhuset, her var arrangeret en dejlig suppe fra markedsrestaurationen. Efter suppen en kort orientering om den kommende  sæson.

 

BCK Parløbet: Blev en endnu større succes end året før, denne gang nåede vi 45 startende hold, så løbet er kommet for at blive og man kan høre fra de deltagende at der er meget respekt om Brørup Cykel Klub, der kan arrangere så velgennemført et løb. En kæmpe tak til løbsledelsen og alle hjælpere.

 

Klubdragter: Der bliver lagt mærke til når der kommer en cykelrytter på landevejen både træning og løb, vi kan og skal være stolte af vores klubdragter. Jeg ved det er et kæmpearbejde at bestille og følge op på levering af dragterne, denne gang nåede de frem til juni. Vore sponsorer på tøjet i år er Arne Ebbesen, Snedkergården, Hansen & Bay, ScanNet, Centrum Cykler, Markedsrestaurationen,  Dayton navigation og Brørup Sparekasse, støt vore sponsorer de støtter os.

 

 Løbsdeltagelse.: Klubbens medlemmer har deltaget i en lang række løb blandt andet Grindsted løbet, Grejsdalsløbet, Sønderjylland rundt, Nordjylland rundt, Kongeåløbet, Alpetramp på Fyn, Vättern rundt i Sverige, Holmeåløbet, holdløbet i Lindknud, osv.

 

Forslagskasse: Der blev opsat forslagskasse i klubhuset og det er glædeligt hver gang nogen har noget på hjerte. Brug den jo flere ideer og forslag jo bedre.

 

Cykelklubben.com: jeg håber i gør brug af vores hjemmeside, der lægges et stort stykke arbejde bag og jeg syntes det er kanon godt. I fremtiden kommer der færre nyheder ud på papir, i stedet hentes oplysningerne via Internettet, det ses blandt andet fra regionsledelsen. Brug vores hjemmeside og har i ønsker om ting der skal være med, så kom endelig med disse. Vi er også med på den nye Brørup portal.

 

Superbrugsen: Løbet blev ikke så stort en succes, som året før, men jeg forventer vi prøver igen. Peter Nordestgaard er meget tilfreds med vores arbejder og støtter os godt.

 

Lurfesten: Igen i år blev cykelløbet over vandet et tilløbsstykke, det er dejligt, der ligger trods alt noget arbejde i arrangementet, men det blev dog fuldstændig overgået af de frivillige der havde fremstillet den største cykel, som nogensinde er set i Brørup, igen meget stor opbakning fra klubbens medlemmer til optoget om søndagen, det var en fornøjelse at se Johnny sidde smilende på toppen af cyklen.

 

Klubbladet: Vi fik et klubblad, et flot blad, ingen tvivl om at redaktørerne opdagede at der ligger et kæmpearbejde bag et klubblad, men der blev lavet et rigtigt godt stykke arbejde.

 

Sæsonafslutningen: Lå igen i år fast til den 1. lørdag i november. Vi havde en rigtig dejlig aften og der skal lyde en kæmpe tak til pigerne som stod for vores afslutningsfest 2002.

 

Trods det at vi havde sæsonafslutning, var der alligevel nogle som fortsatte i motionscentret med spinding, der har været stor opbakning omkring dette og et vældigt humør under spinding. Vi sluttede sæsonen af med at være 50 medlemmer og allerede nu er der meldinger om endnu flere til kommende sæson.

 

Tak for jeres kanon opbakning til Brørup Cykel Klub og tak til de øvrige bestyrelsesmedlemmer for nogle dejlige positive møder og jeres opbakning.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Gert R. Fredslund